5 trin til at vælge den rigtige bordplade

 

Efterspørgslen efter bordplader i beton og terrazzo er stigende i de danske hjem. Vi guider dig til, hvordan du designer din egen bordplade.

Er du vil med betonens rå udseende eller terrazzoens elegante farvespil? Og står du overfor at skulle have ny bordplade til dit køkken, badeværelse, spisebord eller kontor? Så er her 5 trin, der gør det lettere for dig at vælge den rigtige bordplade til dig.

 

  1. Vælg bordpladens materiale og farve: skal det være højstyrkebeton eller terrazzo? Du kan vælge mellem 4 standardfarver i beton og 25 standardfarver i terrazzo. Se farverne her.
  2. Længde og tykkelse: du kan få produceret alt fra en lille vindueskarm til en større bordplade på helt op til 5 meter. Bordpladen kan få et nærmest svævende udtryk med en tykkelse på kun 2 cm, eller den kan stå som en massiv kontrast i rummet på en tykkelse på helt op til 10 cm.
  3. Vælg vasktype: skal du have vask i din bordplade? Der er ikke mindre end 32 forskellige formstøbte vaske at vælge mellem. Vi kan også bestille en vask for dig hos Blanco, eller du kan få specialfremstillet en vask.
  4. Udskæring til kogeplade og montering af vask: skal der være plads til kogeplade i din køkkenbordplade, og hvordan skal vasken monteres? Vi kan montere din vask med en ilægning, underbygning, underfræsning eller planfræsning. Vi skal nok guide dig.
  5. Den sidste finish: til sidst skal du vælge den kanttype, bordplade skal have. Overvej også, om der f.eks. skal være hanehul i pladen til vandhane eller quooker.

 

Mere skal der egentlig ikke til for at sætte prikken over i'et og skabe et personligt udtryk i dit køkken eller bad. Vil du høre mere, om de forskellige muligheder, så send os endelig en mail på prefab(at)contecgroup.dk eller ring på tlf. 86 280 290.

Vi glæder os til at hjælpe dig med din nye bordplade.